Gratis musik

Jeg skrev tidligere et indlæg om at være positiv men jeg vil herunder komme med en kommentar, der af nogen måske vil kunne opleves som negativt. Det  handler om, at jeg har oplevet, at der er en del der har ytret sig om, at de mente at alt skal være gratis og det især skulle være gældende inden for musik. Jeg synes ikke at kunst og musik skal være gratis. Jeg er godt klar over at det er et privilegie på et plan, at beskæftige sig med at producere musik. Det er vigtigt at understrege i den her sammenhæng at det også er et arbejde at skrive sange og producere musik. Det er et arbejde som alt andet  og at der kommer et produkt ud af det, som man sælger. Lige som alt andet vi producere og forbruger. Jeg ved ikke om der er nogen der kunne forestille sig en verden uden musik, kunst, design m.m. Jeg tror hurtigt verden vil gå i stå på dette område.

Så derfor skal komponister, tekstforfattere, musikere og sangere have betaling for deres arbejde. Jeg er af den overbevisning at de såkaldte gratister også gerne vil have betaling for det arbejde de laver og heller ikke vil gøre det gratis.

Jeg glæder mig til at se alle i min musik shop her på siden.