MIRAKLET

Jeg passede her forleden dag en stor hund, en broholmer skulle det vist være. En rigtig stor hund med en super god næse. Jeg var ude på det stykke på amager, som er et fristed for løse hunde. Området har en masse bakker og er et fantastisk sted for folk med mountainbike. Stedet er et fantastisk område, at træne i stejle bakke, da der er en 4-5 meget stejle bakker. Men det er også et fantastisk sted at gå med en hund. Det var varmt og jeg havde dog taget noget sommertøj, som  jeg ville skifte midt i det grønne. Håbede på at der ikke kom nogen forbi, det gjorde der heller ikke….skiftede hurtigt, smed min pung og mobil telefon og min nøgler…. Og fik de korte på….hurtig tog jeg bæltet på. Det gik hurtigt og videre med legen, at kaste en freesbee som Ziva hurtig fangede i luften. Den skulle helst blive så træt som muligt op ad bakken og ned af igen….kaste freesbeen ud fra de små mini bakker og se Ziva lave kæmpe spring og fange den i luften. Et par gange forsvandt den flyvende tallerken ind i det høje græs eller buskende og så brugte den sin næse for at finde den, Det er meget sjældent at den opgiver, så er det fordi noget andet fanger dens opmærksomhed og den har glemt freesbeen….Pludselig slog en i tanke ned i mig: ”hvor var mine nøgler…”hurtig klappe sig på de sædvanlige steder hvor de plejer at være…væk var de. Checke hurtigt alt igennem. Men jeg måtte erkende at de var væk.

Fik sagt til det til en del mennesker som også var ude og lufte deres hunde. Og jeg besluttede selv til at gå ruten igennem flere gange... gik op til min bil for at se om de var der … spurgte folk, der også var ude og lufte hunde, for at gå, samtidig tænkte jeg, at jeg giver aldrig op. Så fik jeg jo den ide at jeg kunne forsøgsvis prøve at bede til gud. Tænkte at det lille problem måtte være bare super let og så samtidig tænke, at han var nok andre mere vigtige steder. Men jeg ved jo at han kan være mange steder på en gang, for det er jo gud vi taler om. Jeg gik hen til det sted hvor jeg mente jeg havde skiftede mit tøj, Græsset var rigtigt højt og jeg bad Ziva, om at søge - ikke efter fressbeen, men efter i mit stille sind efter mine nøgler og 5 minutter efter begyndte Ziva og stikke snuden, alvorligt ned i det høje græs og jeg fik skubbet noget græs til side og fik skubbet noget andet til side … der var de så! Der lå nøglerne. Hold da op! Der! Ziva fandt dem! Det var et mirakel den fik et kæmpe kram og jeg fik sagt højt tak til gud.

Jeg har før været i en lignende situation hvor jeg var gået i stå med min bil midt i et kryds på Nørrebro og der bad jeg også en hurtig lille bøn og der kom også hurtigt nogle engle, godt nok fra den modsatte side nemlig fra ”Hells Angels” De var nu rigtig søde og fortalte at det havde de også prøvet og fik skubbet min bil væk fra krydset og fik den skubbet i gang igen. Så sig ikke bønner ikke hjælper

l