Sundhed og spiritualitet

Min sundhed og spiritualitet

En blok om min sundhed og spiritualitet og vejen dertil. Man er velkommen at skrive til mig undervejs, hvis der er noget I syntes skal uddybes.

Min blog er delvis på en måde blevet ødelagt, men jeg vil bare igen skrive i den og nu vi jeg tage back up, så jeg kan genskabe den, hvis uheldet skulle være ude igen

Min blog kommer også til at handle om klimaet og den nye måde vi er nød til at tænke på og hvordan vi skal indrette samfundende på globalt set. Hvordan menneskene gør det på så det bliver mere klimavenligt, tror jeg ikke jeg vil blande mig i. Men bare komme med de ideer som jeg tror man kan gører.

Ja jeg vil starte og skrive om her på min blok, hvad jeg har gjort for at fremme min egen sundhed både på det psykiske, fysiske og spirituelle plan. Samt hvordan jeg også på det ernæringsmæssige prøver at være så bevidst på mine valg at føde varer. Jeg vil løbende orintere jer om de ting jeg beskæftigere mig med at fremme min egen sundhed og hvorfor og hvordan jeg er kommet til hvor jeg er i dag. Jeg har lavet min egen religion, som er faktisk en af de bedste ting, der er sket mig og jeg vil fortælle løbende om, hvordan jeg bruger det i praksis. Det at tro og at jeg har fået den fantastisk kontakt jeg har med Gud, som jeg har brugt igennem 20 år. Det vil jeg fortælle jer om løbende. Man kan jo også sprøge sig selv, hvad har sundhed med at gøre på min musik side, men det har en forfærdelige masse med sundhed at gøre og hvorfor det er vigtigt både at spille eller synge sange. Det vil jeg også fortælle jer om hen ad vejen.

Rejsen

jeg syntes det på mange måder har været en spændende, men også en meget hård rejse, at nå hertil hvor jeg er i dag. Jeg håbe,r at min blok også kan være med til at inspirere jer andre til at arbejde ud fra den rejse I er på, til at måske finde metoder I kan benytte jer af. Jeg lærte engang, at I kan tage det I kan bruge og smide resten væk. Det er jo det der på mange måder, at ens liv kan være med til at man i løbet af det liv, bliver udsat for forskellige prøvelser. Hvordan det meget handler om hvordan man løser de her forskellige opgaver, man kommer ud for i livet og hvordan man kommer igennem det. helst kommer ud på den anden side.

Kirkegård skrev engang

At man lever forlæns og forstår det baglæns. Jeg kan se med mit liv som især i de sidste 20 år har været ualmindelig spændende at leve og hvis jeg ikke har været alt det grimme jeg har oplevet igennem, ja så var jeg sket ikke hvor jeg er i dag. Jeg vil bestemt ikke mene, at det skal alle bare opleve og man bare skal opsøge det. Jeg ville da bestemt gerne have været meget af det foruden, men det giver bare forklaringen på, det man kan komme ud for at få en bedre forståelse af det

Årsag og historie

jeg vil ikke skrive så meget om det der var årsagen til de ting jeg har været udsat for, da jeg ikke syntes, det er det mest spændende. Altså min historie, men mere om processen at komme tilbage til livet og hvordan jeg lever i dag. Hvordan jeg bruger mine forskellige redskaber. jeg vil måske fortælle noget fra det virkelige liv, men jeg skal nok forsøge at anonymisere det, hvis jeg gør brug af det. jeg vil på ingen måde hænge nogen ud, men holde det til hvordan jeg arbejder med i praksis. Forhistorien kort: Mobning, alkohol i hjemmet, svigt, vanrøgt, og andre ting jeg ikke vil komme ind på her.

Resultatet

Resultatet af det er at jeg blev mere og mere psykisk syg og har dog aldrig været indlagt, jeg prøvede faktisk flere gange på at blive det, men fik af vide, at jeg ikke var syg nok til det. Det er jeg godt nok glad for i dag at jeg ikke blev udsat for og heller ikke kom ind i det system. jeg regner med at jeg kommer ind på det senere. Hvorfor jeg er glad for ikke at skulle være mere eller mindre tvangmedicineret, hvad jeg har oplevet ved en masse andre mennesker, der har været en tur gennem det system. Det der også er vigtigt at få fortalt at der er andre alternative måder at blive rask på end at bruge medicin og psykiatri. jeg mener jo på mange måde at medicinen er direkte farlig og at det har mange dødsfald på sin samvittighed. Måske også noget om hvorfor man alligevel bliver ved med at spise det skidt. Jeg er klar over at man kan og skal bruge det i situationer, hvor der ikke er en anden udvej og måske også til at få brudt en her og nu situation. Hvad jeg også selv har været ude for på min rejse at have været nød til.

Tilbage til livet.

For tyve årstiden tror jeg det er nu. Jeg havde gennem mange år oplevet at arbejdet som pædagog, at jeg havde svært ved at holde fast på arbejdet. Jeg blev hele tiden fyret og jeg havde det bestemt heller ikke godt med at passe børn. Jeg ville heller spille musik og det kunne jeg også godt ha det dårligt med. Jeg var nød til at drikke mig fuld for overhovedet, at kunne stå på en scene. Jeg tænkte og det er negative tanker, som jeg senere skal komme ind på hvad det betyder for psykisk sygdom. Men jeg tænkte f.eks. at jeg ikke kunne li at folk de kiggede på mig. Det resulterede at jeg blev sindsygt nervøs og som sagt måtte jeg drikke mig meget fuld i Elefanter. Jeg havde dog den fornemmelse at den dag jeg ville holde op med at drikke, ville jeg kunne gøre det. Jeg var godt klar over at der måtte ske noget og jeg mødte min daværende kæreste M og vi besluttede at flytte fra Nørrebro og købte hus på Amager. Jeg kom væk fra miljøet på Nørrebro og alkoholen. Selv om det bestemt også var hårdt, at flytte væk fra der hvor musikken var. Jeg havde jo været med til at starte det hele op. Faktisk startede jeg det der hed Lades kælder, sådan at I dag er næsten ikke et værtshus, hvor der også sidder et par musiker og spiller.Desuden var jeg også med da det irske musik startede tilbage i 80 med jamsession hver søndag gennem næsten 10 år på nær 2 måneder.

Beslutningen

Men vi flyttede til Amager og jeg fik hund og gik tur med den hver dag i en time. Jeg gik meget op i den hund og fik den opdraget rigtigt godt. Men på de mange ture der får man tænkt sig godt om. Jeg filosoferede ove,r at jeg ville til bare at ha det lige så godt som alle andre. Jeg troede at jeg var den eneste i verden, der havde det sådan. (der er en kvart million mennesker på lykkepiller)Jeg besluttede at jeg ville være rask koste hvad det ville. Jeg ville ikke længere gå og ha det ad H til, jeg vil ikke længere ryste på hånden og vælte sukkert ud over bordet ved jobsamtaler, fordi jeg ikke kunne holde på en teske, uden at sikkert bare fløj til alle sider. Det var den vigtigeste beslutning i hele mit liv. og det var starten til en fuldstændig revolutionerende tid og var med til at være de første der prøvede alt det med mindfulness og personligudvikling.

Tingene på bordet

Den næste dag tog jeg op på arbejdsformidlingen og talte med en medarbejder, der var fra Polen fortalte hun at hun var fra.. Men jeg lagde simpelthen alt på bordet og fortalte det som det var. At jeg ikke kunne holde på et job og blev fyret hele tiden og at jeg havde det ad H til. Den polske med sagsbehandler hun var rigtig god. Hun sagde simpelthen, at jeg skulle syge melde mig og så skulle jeg tag og tage ind og kigge på det her nye sted som hed “Lille skole for voksne” (stedet eksistere ikke mer) men det kunne være at det var noget for mig. Jeg kan ikke lige huske hvornår jeg sygemeldte, men jeg tog samme dag ind på stedet i et lille gult hus der lå inde i de gamles by.Jeg gik ind ad døren i det lille gule hus, der var et stort rum og gik op ad trappen og der sad en masse mennesker i store fede stole rundt om et par sofa borde. der var meget røg i rummet, mener jeg der var, for alle røg.

Lærerne og psykologerne

Den første jeg mødte var afspændings pædagogen, en utrolig sød og i mødekommende person. jeg fortalte ham hvorfor jeg var der og fik ham sat ind i sagen. han mente bestemt at de kunne hjælpe mig med alt hvad jeg havde af de problemer. Og noget senere mødte jeg en af psykologerne på stedet og hun var også leder af skolen. Der var også andre lærer og en enkelt anden psykolog tilknyttet. Sy og madlærer. Der var en tegne male lærer. En af skolens elever blev på et tidspunkt også lærer i it jeg selv fik også en rolle som lærer på et meget senere tidspunkt i musik og badminton. Men de vigtigeste lærer for mig blev netop afspændnings pædagogen og lederen af skolen. De to personer kan jeg takke rigtigt meget for hvor jeg er henne i dag.

Men skolen havde en holistisk indgang til alt hvad der havde med det psykiske og det fysiske. De mente at det hele hængte sammen. at man ved bearbejde både det psykiske og det fysiske kunne opnå at blive helbredt for sine psykiske lidelser. Der var mange, faktisk alle andre af eleverne, der spiste psykofarmaka. Jeg valgte at lade være. jeg har altid haft den holdning ikke at spise de ting. jeg er ikke glad for at få kemiske stoffer ind i kroppen. Det er bare en holdning jeg altid har haft. Så jeg besluttede meget hurtigt, at jeg vil gøre det uden disse medikamenter.

Jeg fandt hurtigt ud af den skole var det rigtige sted at komme . Jeg følte, at her var der trygt at være. Jeg besluttede ret hurtigt, at her var det bare om at hive ned af hylderne og gå i gang med alle de øvelser jeg fik med hjem, som skulle være med til at forbedre min psykisk situation. Der var enkelte ting jeg prøvede af som ikke var noget for mig. Jeg prøvede også kinesiologi og det virkede for meget hokuspokus for mig på det tidspunkt. Men jeg oplevede det bare som et spændende sted som et supermarked for alternativ behandling. Jeg havde bestemt regnet med at jeg skulle gå på den skole i 3 måneder og så var det tilbage og arbejde som pædagog igen. Det endte med at jeg gik der i 10 år fordi det dels tog rigtig lang tid med at komme igennem alle mine problemstillinger og desuden var det vildt spændende, at lærer om. Både på et teoretisk plan, men også på det praktiske plan.

Det første møde med det spirituelle

Jeg havde kun gået på skolen i ca. 3 måneder, da vores psykolog, sådan bare lige smed den ide ud i luften, at man også kunne begynde at tro på Gud og vi så også en film der hed “På dybt vand” tror jeg den hed, om astral rejser. Den ide greb jeg bare med det samme og det tænkte jeg, at det måtte jeg prøve. Jeg ved ikke lige hvor lang tid efter, men hvis jeg kender mig selv godt nok, så når jeg får sådan en ide, ja så skal det straks prøves af.

Dengang havde jeg bil og boede der ud på Amager og jeg sad i min bil nede på parkeringspladsen. Jeg havde den indstilling, at jeg måtte prøve at give det her en chance. Jeg tror faktisk, at jeg var på vej hjem og tænkte, at nu ville jeg prøve det af. Jeg kiggede lige rundt om, for at se om der var nogen, der så noget. Og så folde jeg mine hænder og lukkede øjene og bad min første bøn. Jeg kan ikke huske hvordan jeg bad, men jeg kan huske, at jeg så et lille ikon, sådan en som de der russiske ikoner. Jeg kan ikke lige her i skrivende stund, huske hvordan sådan nogle hedder. Men det var et tydeligt billede, som jeg tolker som Jesus. Nu er det sådan, at jeg har aldrig brugt personen Jesus i min tro. Jeg syntes ikke jeg har haft brug for ham på den måde. Men som vi sagde på lilleskolen, at det kunne godt være at de ordnede det på en måde oppe hos Gud. Jeg har talt med Gud om de her ting, jeg har fået lov til af dem at tro på den måde.Jeg har også set Jesus i den virkelige verden i et ultra kort sekund, men nok til at jeg var klar over at det var ham og jeg havde også en kort dialog med ham

Nu er det også sådan at Gud er ikke noget der er uden for mig selv, men noget jeg har inde i mit eget system, altså inde i min egen krop. Det kan være at det er indofiner der bliver udløst, men jeg er sådan set ligeglad hvad det er, det virker hos mig og jeg er også sikker på at det virker for dig også. Søg og man skal finde.

Men efter jeg sagde ammen, kunne jeg bare mærke den fedeste følelse af bar lykkefølelse strømme igennem mig, det var ultra fed fornemmelse. Jeg tænkte straks at her kunne alkoholen godt gå hjem og lægge sig. Det var dog bare virkeligt fedt waw!!Hold da op, det var bare vildt, kunne man opleve det bare ved at lukke øjene og sige nogle ord? Jeg ber altid med mine egne ord. Jeg bruger ikke den remse som vi har lært, men bare ganske almindelige danske ord, de fungere helt fint. Og sådan har den følelse været konstant i alle de år. I dag har jeg det utrolig fedt, fordi jeg også har fået arbejdet psykologisk med tingene, så både den spirituelle baggrund og den psykologiske overbygning er nu så meget i balance at det hele går op i en højre enhed. Jeg kan stadig komme ud for ting og besværligheder eller opgaver her i livet. Men jeg syntes jeg kan løse dem bedre med al det overskud det giver. Jeg kan da stadig ha tendens til lidt depression, men bruger bare alle de værktøjer her under Gud til at løse op for det og kan komme videre.

At kører bil kunne være svært nogen gange

Jeg kan huske engang da jeg kørte hjem fra Lilleskolen i bil og jeg havde den fede energi af Gud i mit system, at der var så knald på den energi at jeg havde svært ved at kører bil. Jeg var nød til at holde ind til siden for at lige at sunde mig. Jeg vidste ikke lige i starten hvordan jeg skulle styrer det, indtil at det slog mig om jeg ikke kunne be Gud om at skrue lidt ned for styrken og det gjorde jeg og resultatet var at det landede i et lidt mere roligt sted.Det har ikke forandret sig i de 20 år jeg har haft med Gud at gører. Jeg har joikkebedt hver dag. Jeg gør det jo sådan når jeg kan mærke at energien er lidt små tom i tanken. Og at de negative tanker begynder så smidt at fylde noget mere.

Kæreste forholdene

Min daværende kæreste jeg boede med der ude på Amager var ved på det tidspunkt at knage og vi besluttede faktisk at gå fra hinanden og jeg mødte også en pige fra lilleskolen som jeg indledte et meget hårdt forhold til at der kunne skrives en hel bog om det forhold også, men som jeg ikke vil skrive om, da hun er stadig er her. Men jeg må sige at hvis folk oplever meget specielle kæresteforhold, så var det forhold nok noget af det mest vanskeligeste man kan tænke sig. Så det kørte side løbende med min egen udvikling, som bare kørteder ud ad. Men altså M og jeg vi lavede nok den mest lykkeligeste skilsmissig og var begge enige om at gøre tingene helt stille og roligt. Det eneste jeg er rigtig ked af i dag, er at jeg valgte at fuldstændig glemme min hund. Det skulle jeg ikke have gjort. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke se hvordan jeg skulle kunne flytte ind i en ny lejlighed som jeg var så heldig at få i Sjællandsgade. Det var fordi jeg var medlem af en fagforening som havde nogle boliger og jeg kom ind i en gamle lejlighed, i Sjællandsgade lige ved siden af Lilleskolen. Jeg kunne derfor gå hjem og spise i pauserne der. Det var rigtigt rart.

Fagene på skolen

Ja jeg havde regnet med at jeg skulle gå på lilleskolen i en 3 måneder også skulle jeg ud og arbejde igen. Det var fuldstændig min faste overbevisning, men sådan kom det bestemt ikke til at gå. Jeg blev der i 10 år og kom på en utrolig spædende rejse.

Fagene eller de forskellige forløb var delt ind i semestre og der var så forskellige fag. De fag jeg nu nævner, er de fag der gjorde mest indtryk på mig og som virkelig gav en fantastisk udvikling. Vi havde drømmetydning, personlig udvikling, krop og sjæl hvor vi både så på det fysiske og det psykiske. Visualisering, Taichi, svømning, badminton, som jeg blev lærer for og musik. Nogle growdinge fag var der også noget med at få jordforbindelse Desuden fik jeg nogle individuelle timer med Psykologen, hvor jeg lag for lag fik sat en masse på plads i mit psykiske system. Det er faktisk først her for nyligt at jeg fik det sidste på plads, som I virkeligheden var den største faktor for hvorfor jeg havde det så dårligt som jeg havde det.

Vi havde også andre fag. Vi havde nogle decideret bevægelses fag. Gymnastik sammen med afspændings pædagogen og afspænding. Jeg bruger faktisk begge systemer den dag i dag. Jeg har lavet lidt gymnastik her hjemme og bruger faktisk de systemer, som vi gjorde dengang. Men især afspændingen bruger jeg, vidst jeg skal sove og kan mærke ,at selv om jeg er træt så kan hovede godt kører rundt alligevel. Så starter jeg nede i en af føddernes tær og bare mærker og registre.

Mens jeg gør de ting så visualisere jeg også og kan med den metode komme rundt i kroppen og kan med min opmærksomhed ramme helt fint. Jeg kan ved hjælp af det system fjerne smerter. Lige da jeg startede på lilleskolen, havde jeg en tendens til at få mavesår. Det fjernede jeg selv ved at visualisere såret nede i maven og dels at forestille selvesåret. Som jeg den dag i dag kan huske hvordan jeg så såret. Og så startede jeg med at se selve såret give rask, først sådan ude i kanten og til sidst visualiserede jeg det helt væk. Det gjorde jeg over nogle perioder og faktisk så forsvandt det også at jeg fik fjernet sygdommen og min mave blev rask.

Den første tid

Jeg kunne bestemt mærke, at jeg var landet på det rigtige sted. Det er ret typisk for mig, at når jeg går ind for noget, så gør jeg det hundrede procent. Det var som at være i et psykisk super market og man kunne bare hive ned fra hylderen. Eller som at være i en slik butik også bare kunne tage sig af alt guffet. Det der også motiveret mig, at jeg kunne jo mærke i mit psykiske system, at jeg fik det bedre dag for dag. Jeg kan huske en af de første dage, at vi sad alle i rundkreds og jeg spurgte folk og lærerne der omkring om de kunne samle mig op hvis jeg faldt sådan psykisk og det sagde lærerne at det kunne de. Den kvindelig psykolog, sad faktisk og holdt mig i hånden. Det havde jeg det ret dobbelt med kan jeg huske. Hun var jo utrolig sød og jeg blev bestemt også forelsket i hende. Det har jeg også sagt til hende. Det er meget almindelig, at man bliver forelsket i sine terapeut.

Jeg tror også på en måde at jeg fik lidt særbehandling fordi jeg var så motiveret og også hurtigt fattede sådan rent teoretisk hvad det handlede om. Det tror jeg ikke der var ret mange af mine med elever der fattede. Jeg kan huske især en som var manisk depressiv og hun var en af dem der hårdnakket forsvarede medicinens gavnlig virkninger. Her inde for de sidste år, har jeg hørt fra hende at hun er blevet rask og medicin fri og hun indrømmede at vi og jeg som holdt stærkt fast på hvordan man bliver rask på den alternative måde var det rigtige også for hende.

Så jeg nød virkelig i starten og faktisk heleforløbet at få den særbehandling og det er også derfor at jeg i dag, dels har det super godt, men også er utroligt glad for at jeg kan sidde her og skrive om det. Måske også at bare en der vil kunne få noget ud af det jeg skriver her, så er det det hele værd.

Det var også lilleskolens motto, hvis bare en kunne få noget ud af det så var det det hele værd.

Sætningerne og omprogrammeringen.

Jeg lærte hurtigt at det var vigtigt at jeg skulle omprogrammeres og det foregik ved at man fik nogle sætninger man skulle gå at sige til sig selv. I sær når man var ude at gå. Det er vigtige sætninger der skulle ned og ligge i underbevidst heden. Mit selvværd var jo ikke eksisterende, så jeg skulle bygges op igen. Jeg havde jo heletiden også sagt at jeg ikke ville tage nogen form for medicin, men jeg ville bare arbejde med mig selv alternativt.

fortsættes

J F-N´s musik i musikvideoer og text